Konventionelle teleslyngeanlæg
Den traditionelle løsning med kabel langs væggene tilsluttet en forstærker.
Velkendt teknik
Programmaterialet f.eks. tale forstærkes i teleslyngeforstærkeren og sendes som en pulserende vekselstrøm gennem teleslyngekablet.
Herved opbygges et elektromagnetisk felt i lokalet inden for det område, som der er omkranset af teleslyngekablet.
Overhøring
Magnetfeltet spejler sig selv til alle 6 sider - dvs. alle 4 vægge samt over og under sig selv.
Denne spejling kalder vi overhøring. Det er denne overhøring, som giver gener, når lokaler med teleslyngeanlæg er for tæt på hinanden.
For høreapparatbrugeren betyder disse gener, at de kan høre lyden fra flere anlæg - samtidigt!
Konventionelle anlæg er det rigtige valg, når overhøring ikke giver anledning til problemer.