Søjlehøjttaler - Fohhn, LC/LX 60/100/150/220
Scantone leverer disse højkvalitets søjlehøjttalere fra den tyske kvalitetsproducent Fohhn. De bygger på anerkendte elektroakustiske principper og er fremstillet i "resonansdødt" materiale - ned til mindste detalje.
Højttalerens egenskab er at samle lyden på en sådan måde, at ingen uønsket lyd bliver kastet mod loft eller gulv - men derimod bliver koncentreret mod tilhørerne, som bevirker at unødig rungen minimeres.
De professionelle højttalerenheder bidrager væsentligt til, at taleforståligheden optimeres, således at der opnås en velopløst- og naturtro lydgengivelse.
Ved fremstillingen af søjlehøjttalerne er der lagt stor vægt på udseendet, så de fremtræder diskrete - med slanke og rene linier. Dette gør det muligt at indpasse dem i næsten alle miljøer, hvad enten det er en gammel smuk kirke eller et moderne bygningsværk.
Til højttaleren er der fremstillet et helt specielt et-punktsbeslag til montering og sammen fremtræder beslag og højttaler som en samlet enhed.
Højttaleren produceres i standardfarven hvid eller sort, med et diskret frontgitter i samme farve. Den kan efter ønske leveres i alle RAL-farver.